mit første blogindlæg🙈

mit første blogindlæg🙈

Det her er mig .... og min yndlingsbaby💕 Min smukke lille datter

Det her er mig …. og min yndlingsbaby💕 Min smukke lille datter

Jeg vil gerne introducere dig for mig.. og lidt min datter, og måske også lidt min mand. Ja, jeg er nemlig gift.. en ung pige på 23 år, gift.. med en ung mand på 24 år. Vi har været gift siden den 23 marts 2013; og sidste år blev vi beriget med et smukt lille barn!!

Ja egentlig havde vi andre planer.. altså vi ville gerne have børn, men det var længere ude i horisonten.. vi forestillede os at vi skulle rejse verden rundt! (Okay, måske lidt overdrevet.. men siger man ikke det fremmer forståelsen..)
Vi havde planer om at tage til Honduras i nogle måneder, og bagefter et smut til Færøerne; et smut på et år! Det er 2 vidt forskellige destinationer, men vi havde vores grunde.
Honduras var for at prøve noget helt nyt.. blive udfordret, komme ud af vores comfortzone, du ved, få en oplevelse for livet! ..og nå ja, så har min mands kammerat boet der et par gange.. så vi ville rejse sammen med ham.
Færøerne har vi bare forelsket os i – vi har været der 1 gang sammen, i 2014, sammen med familie.. vi fik rejsen i gave på vores 1-års bryllupsdag! Øij det var lykken!! DET var en oplevelse for livet!! Min mand har boet deroppe knapt et år da han var helt ung, så hans kærlighed til Færøerne startede noget tidligere.. og jeg tror kun den er vokset siden! Nu er vi begge forelsket i dette smukke sted, og drømmer os ofte tilbage…..

Mig på en høøøøøøj klippeskråning - ved Gjogv

Mig på en høøøøøøj klippeskråning – ved Gjogv

Men for at komme tilbage til det der VIRKELIG betyder noget – vores fantastiske velsignelse af et barn💕
Hun kom godt nok uventet, men langt fra uønsket!
Jeg havde døjet med kvalme i nogen tid, og følte at der var noget ved min krop og mit energiniveau der ikke var som det plejede… nå, men det er en anden historie, graviditeten, den må i få på et andet tidspunkt.

Altså.. Vi var i gang med at planlægge en rejse til Honduras sidst på året.. vi havde ikke mulighed før.. men hold fast hvor vi allerede begyndte at glæde os! Jeg var igang med at læse spansk på fjernstudie, og følte at det var en god forberedelse til rejsen. Men jeg kunne altså ikke glemme den følelse jeg havde; jeg blev simpelthen nød til at få en afklaring – gravid eller Honduras?

“Jamen, du er da gravid! Tillykke”

Den sætning glemmer jeg aldrig! Jeg kan stadig høre hvordan hendes stemmeleje var helt højt da hun gav os nyheden, og lød helt vildt glad, mens hun sad med graviditetstesten nede i min urinprøve…. men for vores vedkommende vidste vi ikke hvordan vi skulle reagere. Min mand var helt bleg i hovedet, og hans øjne var dobbelt så store som de plejede at være. Jeg reagerede noget i retning af “Nej, hvor vildt!”
Vi græd begge to da vi kom ud.. ikke fordi vi var kede af situationen, men lidt i chok og lidt af glæde.

Vores datter💕

Vores datter💕

Den 05 november 2015, dagen efter termin, kom Norah Alma Elnegaard Blaschke Frankfurth til verden, på Kolding Sygehus. Vores liv blev beriget! Vi svævede på en lyserød sky, (ja, jeg ved det er en kliché, men det gjorde vi altså) det var sådan en magisk tid, de første uger…..💕

Nu er vi 3! Min mand, jeg og vores lille smukke datter. Vi ville aldrig være hende foruden.. så hellere være Honduras foruden – eller i det mindste få lov at opleve det sammen med Norah.

Det var lidt om de vigtigste komponenter i mit liv.. ja, jeg kan jo ikke fortælle om mig selv, uden at fortælle om dem.
Jeg glæder mig sådan til at fortælle om hvordan jeg har oplevet alle de andre ting der følger med som ny mor..

1

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

mit første blogindlæg🙈